Alt Om Dyrene

Archive for the ‘Kattefoder’ Category

Oprindelse og katteseler


Oprindelig stammer smukke kat fra klostre i Burma, hvor de blev holdt og æret af munkene. I 1930 bragte en amerikaner en brun Burmeser – hun, Wong Mau, til USA, hvor den blev parret med en Siameser – hankat, og således blev grunden lagt til det første egentlige opdræt. Katten kom til Danmark i 1950èrne.

I Amerika er Burmeseren sammen med Siameseren i dag blandt de mest populære racer.
En krydsning mellem en Burmeser og en Siameser kaldes i dag for Tonkineser. Den er ikke godkendt som race i Europa endnu. Burmeseren er kendt som noget af en strejfer og det anbefales at disse katte altid går med katteseler.

Denne race har en middelstor, slank og elegant krop. Vægtmæssigt en del tungere end udseendet antyder. Hovedet er kort og kileformet med høje, brede kindben og fast hage. Ørerne sidder langt fra hinanden. Kraniet er bredt og har en afrundet spids.

Pelsen er korthåret og skinnende blank, tæt, glat og ligger helt tæt til kroppen. Den oprindelige Burmesersfarve er varm mørkebrun. I dag findes Burmeseren også i farverne, chokolade, lilla, blå, rød og creme. Pelsen er normalt lidt lysere på kattens underside end på resten af kroppen. Denne race har store gyldengule øjne.

Når du har bestemt dig for om du vil have en inde- eller en udekat, skal du have fundet ønskekatten. Skal du have en helt almindelig huskat eller skal du have en racekat?

Fordelen ved at finde en almindelig huskat er, at det er utrolig nemt og langt billigere. Det er typisk nok at lade omgangskredsen vide, at du søger en kat, og i mange tilfælde kan du finde én gratis. Du kan også sætte en lille lap op i det lokale supermarked. Vil du have en racekat findes der mange katte-opdrættere, og du kan finde de fleste på nettet.

En del racer er så populære og efterspurgte, at du må stille dig bag i køen og ventetiden kan altså blive lang. En kat får 3-4 killinger per kuld, og en ansvarlig opdrætter tager ikke mere end ét kuld om året. En racekat koster nemt 5.000 kr. og dertil skal man påregne kattemad af meget høj kvalitet.

Kattens elegante og smidige krop med et yderst flekbibelt skelet, super kraftige muskler i ryg og ben samt et sæt skarpe sanser er typisk for jægerdyr, som skal løbe stærkt over korte strækninger og præstere hastige spring for at fange sit bytte.

Kattens ryg er mere fleksibel og bøjelig end vores, fordi dens ryghvirvler ikke sidder så tæt sammen, og katten har desuden ikke de såkaldte kraveben. Det betyder, at den kan skråtstille sine skuldre og uden besvær passere igennem meget smalle steder.

Halen bruges til mange ting blandt andet som balancestang og styrepind ved spring.

Pelsen beskytter mod regn, sne og kulde og katten har ikke svedkirtler som os. Kun fra trædepuderne og snuden kan den slippe af med sin kropsvarme, samt ved at halse. I meget vådt vejr gør katten sin pels våd med spyt, som ved fordampningen reducerer kropstemperaturen.

Katten har 5 tæer på forpoterne og 4 tæer på bagpoterne. Forpoternes kløer kan trækkes ind i nogle hudfolder, når katten går og løber, så kløerne skånes mod slid og skarphed. Kløerne på bagpoterne kan ikke trækkes ind med slides lidt efter lidt. Kattens lydløse gang skyldes til dels at den går helt oppe på tåspidserne og dels de tykke, bløde trædepuder.

Katten har en jægers korte, kraftige kæber og spidse skarpe tænder, som er fuldt udviklede, når katten er 8 måneder gammel. Den voksne kat har 30 tænder, hvoraf de store iøjnefaldende hjørnetænder er specielt beregnet til at fastholde og dræbe små byttedyr med et velrettet bid i dyrets nakke.

Kattens hørelse er ekstremt veludviklet og de to store ører, der sidder langt fra hinanden og tilmed kan drejes, er utrolig velegnede til at opfange selv de svageste lyde fra et byttedyr, og ikke nok med det, katten kan også med stor præcision lokalisere, hvor lydene kommer fra. Kattens hørelse er langt bedre end både menneskets og hundens, da den kan høre med 65kHz (65.000 svingninger i sekundet), hvor menneskets høregrænse er 20kHz. Selv om katten sover, drejer den sine ører som radarskærme.

Kattens synsevne er meget specielt udviklet, da den kan se tredimensionalt som mennesket, men dets synsfelt er væsentligt større i siderne end vores. Katten kan bogstaveligt talt se ud af øjenkrogene.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan en kat kan balancere så sikkert i vindueskarmen uden at der ryger noget på gulvet? Det er fordi, at katten har sine lange knurhår, da de virker som en kombination af antenner og føletråde, der advarer katten hvis den for eksempel går udenfor i mørket og der kommer en forhindring. Det utrolige er, at kattens knurhår ikke engang behøves at komme i berøring med forhindringen. De opfanger nemlig den mindste forandring i luftstrømmen, som katten derefter kan koordinere efter.