Alt Om Dyrene

Oprindelse og katteseler


Oprindelig stammer smukke kat fra klostre i Burma, hvor de blev holdt og æret af munkene. I 1930 bragte en amerikaner en brun Burmeser – hun, Wong Mau, til USA, hvor den blev parret med en Siameser – hankat, og således blev grunden lagt til det første egentlige opdræt. Katten kom til Danmark i 1950èrne.

I Amerika er Burmeseren sammen med Siameseren i dag blandt de mest populære racer.
En krydsning mellem en Burmeser og en Siameser kaldes i dag for Tonkineser. Den er ikke godkendt som race i Europa endnu. Burmeseren er kendt som noget af en strejfer og det anbefales at disse katte altid går med katteseler.

Denne race har en middelstor, slank og elegant krop. Vægtmæssigt en del tungere end udseendet antyder. Hovedet er kort og kileformet med høje, brede kindben og fast hage. Ørerne sidder langt fra hinanden. Kraniet er bredt og har en afrundet spids.

Pelsen er korthåret og skinnende blank, tæt, glat og ligger helt tæt til kroppen. Den oprindelige Burmesersfarve er varm mørkebrun. I dag findes Burmeseren også i farverne, chokolade, lilla, blå, rød og creme. Pelsen er normalt lidt lysere på kattens underside end på resten af kroppen. Denne race har store gyldengule øjne.

Når du har bestemt dig for om du vil have en inde- eller en udekat, skal du have fundet ønskekatten. Skal du have en helt almindelig huskat eller skal du have en racekat?

Fordelen ved at finde en almindelig huskat er, at det er utrolig nemt og langt billigere. Det er typisk nok at lade omgangskredsen vide, at du søger en kat, og i mange tilfælde kan du finde én gratis. Du kan også sætte en lille lap op i det lokale supermarked. Vil du have en racekat findes der mange katte-opdrættere, og du kan finde de fleste på nettet.

En del racer er så populære og efterspurgte, at du må stille dig bag i køen og ventetiden kan altså blive lang. En kat får 3-4 killinger per kuld, og en ansvarlig opdrætter tager ikke mere end ét kuld om året. En racekat koster nemt 5.000 kr. og dertil skal man påregne kattemad af meget høj kvalitet.

Kattens elegante og smidige krop med et yderst flekbibelt skelet, super kraftige muskler i ryg og ben samt et sæt skarpe sanser er typisk for jægerdyr, som skal løbe stærkt over korte strækninger og præstere hastige spring for at fange sit bytte.

Kattens ryg er mere fleksibel og bøjelig end vores, fordi dens ryghvirvler ikke sidder så tæt sammen, og katten har desuden ikke de såkaldte kraveben. Det betyder, at den kan skråtstille sine skuldre og uden besvær passere igennem meget smalle steder.

Halen bruges til mange ting blandt andet som balancestang og styrepind ved spring.

Pelsen beskytter mod regn, sne og kulde og katten har ikke svedkirtler som os. Kun fra trædepuderne og snuden kan den slippe af med sin kropsvarme, samt ved at halse. I meget vådt vejr gør katten sin pels våd med spyt, som ved fordampningen reducerer kropstemperaturen.

Katten har 5 tæer på forpoterne og 4 tæer på bagpoterne. Forpoternes kløer kan trækkes ind i nogle hudfolder, når katten går og løber, så kløerne skånes mod slid og skarphed. Kløerne på bagpoterne kan ikke trækkes ind med slides lidt efter lidt. Kattens lydløse gang skyldes til dels at den går helt oppe på tåspidserne og dels de tykke, bløde trædepuder.

Katten har en jægers korte, kraftige kæber og spidse skarpe tænder, som er fuldt udviklede, når katten er 8 måneder gammel. Den voksne kat har 30 tænder, hvoraf de store iøjnefaldende hjørnetænder er specielt beregnet til at fastholde og dræbe små byttedyr med et velrettet bid i dyrets nakke.

Kattens hørelse er ekstremt veludviklet og de to store ører, der sidder langt fra hinanden og tilmed kan drejes, er utrolig velegnede til at opfange selv de svageste lyde fra et byttedyr, og ikke nok med det, katten kan også med stor præcision lokalisere, hvor lydene kommer fra. Kattens hørelse er langt bedre end både menneskets og hundens, da den kan høre med 65kHz (65.000 svingninger i sekundet), hvor menneskets høregrænse er 20kHz. Selv om katten sover, drejer den sine ører som radarskærme.

Kattens synsevne er meget specielt udviklet, da den kan se tredimensionalt som mennesket, men dets synsfelt er væsentligt større i siderne end vores. Katten kan bogstaveligt talt se ud af øjenkrogene.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan en kat kan balancere så sikkert i vindueskarmen uden at der ryger noget på gulvet? Det er fordi, at katten har sine lange knurhår, da de virker som en kombination af antenner og føletråde, der advarer katten hvis den for eksempel går udenfor i mørket og der kommer en forhindring. Det utrolige er, at kattens knurhår ikke engang behøves at komme i berøring med forhindringen. De opfanger nemlig den mindste forandring i luftstrømmen, som katten derefter kan koordinere efter.

Billigt hundefoder


Når man tænker på at anskaffe sig en hund, er det ofte fordi, man ser en lille hundehvalp for sig. En legekammerat eller en tro ledsager, som beskytter én og går med på spadsereture. Men der ligger meget mere i at anskaffe sig en hund – nemlig at man mange år fremover får ansvaret for et nyt familiemedlem. Man bør derfor være klar over, at en hund kræver meget tid hver eneste dag og koster mange penge hvert år. Det kan betale sig at være prisbevidst, og der findes mange forskellige steder at købe hundefoder, men jeg kan anbefale Petworld som sælger billigt hundefoder.

Flokdyr kræver godbidder


Hunden er fra naturens side et flokdyr, som er afhængig af flokken og artsfællerne. Hundeejeren og hans familie skal derfor erstatte flokken. Derfor må alle familiemedlemmer være enige om, at hunden skal indgå i familiefællesskabet. Hunden er ikke et stykke legetøj og heller ikke et kæledyr, men en partner hele livet igennem. Derfor har din hund også fortjent de bedste godbidder du overhovedet kan finde!

Hunden betragtes generelt som det mest fortrukne kæledyr. Selvom de fleste hunde holdes som kæledyr i hjemmet, hvor de er en kilde til stor glæde, er der også mange hunde, der udfører de arbejdsopgaver, som den pågældende race oprindeligt blev opdrættet til. Her kan blandt andet nævnes hyrdehunde, jagthunde, vagthunde, politihunde samt førerhunde for blinde og døve.

Når du vælger hund er det vigtigt at huske, at ønsket om udseende, farve og race ikke nødvendigvis går hånd i hånd med din og familiens livsstil.
Derfor er det vigtigt at man sætter sig ind i de forskellige grupper af hunde og ser hvilke egenskaber/karakteristika de har.

Hyrdehunde
Er ivrige efter at lære, meget aktive, særdeles følsomme og udvikler let en stereotyp adfærd, hvis de ikke får afløb for sine behov for fysisk aktivitet og mentale udfordringer.

Mynder, drivende hunde samt gravhunde
Er kærlige og venlige, men særdeles uafhængige og derfor sværere at træne end mange andre hunde.

Jagthunde
Populære hunde, da deres naturlige instinkt byder dem at samarbejde med ejeren. Det er oftest tolerante og venlige hunde, der gerne vil lære og behage.

Terrier
Nysgerrige, livlige og stædige med en stærk personlighed. De er ofte meget dominerende og støjende. Desuden har de en tendens til at være mistænksomme overfor fremmede og er ikke altid tolerante overfor børn.

Vagt og arbejdshunde
Deres temperament vil afhænge af deres genetiske baggrund, opvækst og tidlig socialisering. Har en tendens til at være stædige, dominante og kan være svære at styre hvis de ikke håndteres korrekt.

Selskabshunde
Små i størrelsen og som regel venlige og kærlige, selvom de også kan udvise mod som vagthund.

Du kan i øvrigt læse mere om hunderacer her.

Ung eller voksen hund?
Hvis man ikke har mulighed for at bruge meget tid på en hundehvalp, skal man anskaffe en voksen hund. Hvalpe kræver nemlig lige så meget omsorg som små børn. En voksen hund er allerede renlig, har lagt lømmelalderen bag sig og er mere eller mindre velopdragen, og den har en fuldt udviklet personlighed, med alt hvad det indebærer af fortrin og fejl. Inden man vælger en voksen hund og beslutter sig for at give den et nyt hjem, bør man være i kontakt med den i et stykke tid og gå en tur med den, så begge parter kan lære hinanden at kende.

Han eller hun?
Som udgangspunkt er det fuldstændig lige meget, om man bestemmer sig for en hanhund eller en hunhund. Der er nemlig ikke to hunde, der ligner hinanden , og selv inden for den samme race kan der være store forskelle på hundenes karakter. Det har ikke noget med kønnet at gøre.
Mange hundeejere synes, det er besværligt, at hunhunde kommer i løbetid to gange om året. Men hanhunde reagerer på duftene fra hunhunde i løbetid og glemmer så alt om opdragelse og om, hvor de hører til. Man slipper derved ikke for problemerne med hundens kønsliv ved at vælge en hanhund.

Langhåret eller korthåret?
Stort set alle hunde fælder, især om foråret og om efteråret hvor pelsen skiftes. Det er lettere at fjerne de lange hårtotter end de korte hår, der sætter sig fast i tæpper og møbler.
Selvfølgelig har en langhåret hund brug for mere omhyggelig pleje frem for alt hvis den færdes meget i det fri, da uldhårene så bliver meget kraftigere.
Hvis en i familien lider af allergi eller astma bør man overveje at vælge en hund, der ikke fælder eller er hårløs.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.